Anden Frugt
Startside Op Haven Plantesalg Bogsalg Kurser Foredrag Foreningen Link Søg

 

Op

Siden er opdelt i Abrikos, FerskenFigen, Kvæde, Mandel, Mirabeller, Mispel, Morbær, Japansk Pære og  Vinranker. 

 

Abrikos

Nancy. Bedste abrikos til danske forhold. Stor frugt, orangegul med rød solside, selvbestøvende.

 

Fersken

Birkjær. Storfrugtet med god smag.

Sonja. Storfrugtet, orange fersken med forholdsvis glat hud. Nyere lokal sort.

Til top

Figen

Precose de dalmatie. Plantes frit på havens luneste sted eller i spand til overvintring indendørs. Selvbestøvende. Friske frugter er søde. Sommerfrugter modner samme år, vinterfrugter fryser bort på friland. Kan beskæres og formes.

 

Kvæde

Lescowitz. Middelstor, bred æbleform.

Marienborg. fra statsministerboligen Marienborg.

Portugisisk Pærekvæde. Rigtbærende sort, velegnet til kvædebrød.

 

Mandel

Prunus amygdalus. 3-6 meter højt træ, der kræver en bekyttet og lun plads. Mandlen er i familie med blommer og kirsebær og frugten ligner en blomme, men det er frøene inde i stenen der udnyttes. Blomstrer med hvide til lyserøde blomster før løvspring. Mandel kræver mere varme end f.eks. abrikos og fersken for at kunne udvikle frugter.

Til top

 

Mirabeller

Nancy. Rund-oval mirabel. lysegul-stærkgul med røde punkter og pletter på solsiden. Mørkere kød, fast sød, aromatisk, løsner let fra stenen. Sidst i august.

 

Mispel

Mespilus germanica. Hårdfør lille træ eller busk med strålende efterårsfarve. Frugterne er 2-4 cm, svagt pæreformede og åbne i spidsen og bitre. Ved overmodning eller let frost bliver de bløde, saftige og spiselige, men bruges også til gele og marmelade.

 

Morbær

Morus nigra. Lille træ, der kræver en lun plads. Frugterne har en krydret, sødlig smag og er udmærkede til spisebrug, men kan også anvendes til syltetøj, kompot, saft og vin.

 

Japansk Pære 

Æble / pære krydsning.

Sødlig smag. September-oktober. Beskyttet vokseplads.

Til top

Vinranker

Aurora. Sund og hårdfør. Store klaser med mellemstore gulgrønne velsmagende druer, som også er velegnet til fremstilling af hvidvin. Trives på varm og lun plads i fuld sol ved sydmur eller i drivhus. Moden i september.

Frankenthaler. Sund og hårdfør. Store klaser med blårød druer, spisedrue eller til vin. Plukkes ved fuldmodenhed i drivhus i september / oktober.

Himrod. Sund og hårdfør vin med kraftigt rankende skud. Lange, lidt løse klaser med middelstore gulgrønne kerneløse druer med sød muskatsmag, spisedrue eller til vin. Trives på varm og lun plads i fuld sol ved mur eller i drivhus. Plukkes ved modenhed i september-oktober. I drivhus i august.

Leon Millot. Sund og meget resistent. Den mest sikre, sunde drue til hobbyvin­gård. Druerne kan hænge længe uden at rådne. Små klaser med små blå druer. Lille spisedrue, god til køk­kenbrug og fin til rødvin. Meget frodig - kræver en del sommerbeskæring. Mo­den sent i oktober på friland, august/september ved sydmur eller drivhus.

Mareshal Foch. Sund og meget hårdfør. Særdeles rigtbærende med små meget blå druer. Velegnet til fremstilling af rødvin. Trives på solåben og lun plads frit udplantet i haven og modner i oktober. Ved mur moden i september.

Rondo Sund. Middelstore, mørkeblå druer, god spisesdrue med tykskal. Bedste rødvinssort til danske forhold. Bestøvningssikker. Frodig og nem plante med let hængende vækst, der får flot efterårsfarve. Moden i starten af oktober på friland.

Scheuler. Sund og hårdfør vin med dekorativt løv på kraftigt rankende skud. Store klaser med ret store blåduggede druer med mild muskatsmag. Trives på varm og lun plads ved sydmur eller i drivhus. Modner på ved mur i september, i drivhus i august.

 

Til top

Send e-mail på info@blomstergaardenvedviborg.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted. 
Senest opdateret: 30. december 2011.