Blomstergårdens parkanlæg blev første gang åbnet
for publikum i august 1986. Siden er der stort set hvert år foretaget
udvidelser, således at parken i dag er på 25.000 m2.
Naturen omkring parken er præget af den
seneste istid for 10.000 år siden. Haven ligger på en moræneaflejring omgivet
af tunneldale på 2 sider. Mod øst ligger der en stor mose, hvori der tidligere
er gravet tørv. Dette betyder at der i parken er en højdeforskel på ca. 15 m
fra laveste til højeste punkt. Jordbunden består af moræneaflejringer og kan
variere fra groft grus til fin sand.
Hvornår er parken flottest?
Svaret afhænger i høj grad af øjnene
der ser. Personligt synes jeg der er utrolig mange spændende og flotte planter
i maj. På dette tidspunkt blomstrer mange prydbuske og -træer, mange primula
og rhododendron. Selvfølgelig er der også på dette tidspunkt nogle bare
steder, da fuchsia, georginer og sommerblomster først plantes ud omkring 1.
juni.
Vil man opleve fuchsiaerne, når de er
flottest, skal man besøge parken i begyndelsen af august. De mange georginer
dominerer i begyndelsen af september. I juni blomstrer ca. 75 forskellige iris
og i juli-august er det dagliljerne der dominerer i staudehaven.
Endelig er der jo de mange flotte
efterårsfarver i slutningen af september og begyndelsen af oktober, som man
bestemt ikke bør snyde sig selv for.
Dyr
For dem der ikke er så
planteinteresseret er der drivhus med planter og fugle og en minidyrehave med
høns, duer, kaniner og får, samt katte og hunde.
Besøg i haven
Haven har i 2012 følgende
åbningstider:
1. maj - 21. oktober
Alle ugens dage 10.00-17.00.
Vil du følge parkens udvikling fra tidlig forår til
efterårets pragtfulde farveorgie i rødt og gult, kan du købe et sæsonkort
eller tegne et medlemsskab af foreningen Blomstergårdens Venner.
Entre
Voksne kr. 50,-
Grupper (min. 20 pers.) pr. pers kr. 40,- Ved aftale på forhånd kan
gruppen på mindst 20 personer også vælge at give fuld pris og få en rundvisning i haven. Det tager
ca. 1 time.
Børn 6-14 år kr. 10,-
Gruppebesøg
Selskaber kan aftale tid for besøg udenfor normal
åbningstid på tlf. 86 65 12 88.
- Rundvisning
Rundvisning i Blomstergården haveanlæg